Maritime Research Alliance
Siden 2020 har Maritime Research Alliance ageret som en platform, der faciliterer og fremmer samarbejdet mellem de maritime uddannelsesinstitutioner og relevante interessenter. Alliancen arbejder aktivt på at koordinere maritim forskning og bidrager til etableringen af nye partnerskaber inden for både forskningen og den maritime sektor.
Alliancen består af forskere fra 12 uddannelsesinstitutioner: Copenhagen Business School (CBS Maritime), Dansk Institut for Internationale Studier, IT Universitetet, M/S Museet for Søfart, MARTEC, Roskilde University (Center for Maritim og Marin Forskning), SIMAC, DTU (Maritime DTU), Syddansk Universitet (Blue SDU), Københavns Universitet (Copenhagen Ocean Hub), Aarhus Universitet og Aalborg Universitet (Center for Logistics)