Foto: Peter Bondo Christensen

Institut for Ecoscience med miljøundersøgelse og skibsbaseret undervisning


Fonden støtter Institut for Ecoscience’s forskning, der vil gennemføre en omfattende miljørisikovurde-ring af CO2-neutrale skibsbrændstoffer. Projektet skal undersøge brændstoffernes fysiske og kemiske egenskaber, giftighed samt deres spredning og nedbrydning i miljøet. Formålet er at sikre, at skibsindustrien kan overgå til CO2-neutrale løsninger uden at skabe nye miljøproblemer. Studierne inkluderer påvirkning på vandlevende organismer og en vurdering af brændstoffernes samlede livscyklus.

Derudover støtter Fonden også projektet “Kend Dit Hav,” der har til formål at åbne den maritime og ma-rine verden for børn og unge i hele Danmark. Med base på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, Risø, vil projektet dele den nyeste viden om havet gennem landsdækkende aktiviteter og skolebesøg. Den skibsbaserede undervisning vil foregå på f.eks. historiske skibe og forskningsfartøjer. Projektet strækker sig over tre år og har fokus på at øge forståelsen for havet og det blå Danmark.