Søsportens Sikkerhedsråd


Fonden støtter Søsportens Sikkerhedsråds projekt ”SejlSikkert”. SejlSikkert er et landsdækkende frivilligt netværk med over 250 ambassadører, 40 instruktører og 66 butiksambassadører. Projektet fokuserer på at opbygge viden om sikkerhed til søs, udvikle målrettede indsatser baseret på data om vandsport, og styrke aktiviteterne gennem kompetenceudvikling og udvidelse af netværket. Gennem samarbejde på tværs af Søsportens Sikkerhedsråd koordineres indsatserne, og viden deles både nationalt og internationalt. Med et kendskab på 86% blandt organiserede vandsportsudøvere er SejlSikkert solidt forankret, og kan nu fokusere på nye initiativer for at fastholde det fald i drukneulykker, som projektet har bidraget til siden 2015.