Chief Engineer, Chief Officers, 2nd Officers and Chief Cook with books onboard Majestic Maersk
Søfartens Bibliotek
Søfartens Bibliotek er et specialbibliotek for alle dansk-flagede offshore-, container- og fragtskibe, færger og skoleskibe mv. samt statens og flådens skibe. Biblioteket udlåner gratis skønlitteratur og faglitteratur på primært dansk og engelsk. Formålet er at give de søfarende mulighed for at læse i deres fritid om bord og derved stimulere deres læselyst.
Søfarende kan bestille bøger direkte fra biblioteket, via deres rederi og bibliotekets bogdepoter. Depoterne er placeret i SEA HEALTH & WELFAREs stationer i Brielle ved Rotterdam og i Port Said samt i danske sømandskirker og sømandshjem verden over. Søfartens Bibliotek tilbyder desuden elektroniske bøger, lydbøger og magasiner, fortrinsvis på engelsk.
Fonden har gennem en årrække støttet bibliotekets indkøb af bøger, så biblioteket løbende kan tilbyde opdateret og relevant litteratur til søens folk.




